halsojobb.se

SVERIGES SPECIALISERADE KARRIÄRSAJTER SEDAN 2004
close
notifications_none

Bevaka sökning

Få jobb till din e-post enligt
dina sökkriterier

*Obligatoriskt fält
*Obligatoriskt fält
 
Jag har tagit del av Halsojobb.ses integritetspolicy/användarvillkor.

Fysioterapeut til Bornholms Hospital

Ort
Utgår

2022-07-01

Ansök nu

Fysioterapeut til Bornholms Hospital

På Bornholms Hospital søger vi en fysioterapeut til et barselsvikariat i perioden 1. maj 2022 eller snarest derefter til 31. december 2022, evt. med mulighed for forlængelse.

Om os
Bornholms Hospital er et akuthospital i Region H for øens ca. 40.000 indbyggere samt de 600.000 turister der årligt besøger Bornholm. Blandt Bornholms Hospitals ca. 550 ansatte er 20 ansat i terapien, hvoraf 11 er fysioterapeuter. Terapiens personale består desuden af ergoterapeuter, sekretær, portør og terapiassistent.

Fysioterapeuterne er inddelt i 3 mindre teams, hvor de varetager vurderings- og behandlingsopgaver hos indlagte patienter indenfor henholdsvis det kirurgiske, medicinske og neurologiske område. Du vil primært blive tilknyttet ét af de 3 teams. Du vil opleve at få patientopgaver på de andre afdelinger, idet vi hjælper hinanden på tværs alt efter patientmængde indenfor de forskellige specialer.

Derudover varetages ambulante opgaver, enten i form af holdtræning af hjerte-, KOL- og diabetespatienter eller individuelle specialiserede genoptræningsforløb. Du vil gradvis blive introduceret til individuelle ambulante opgaver af stigende kompleksitet.

Vi vægter kompetenceudvikling højt for at sikre at vi kan tilbyde træning og behandling af høj kvalitet. Vi arbejder målrettet med at uddanne den enkelte fysioterapeut til at være ressourceperson for ét eller flere områder. For at kunne hjælpe hinanden på tværs af afdelinger og specialer afholder vi løbende undervisningsseancer, enten i form af intern undervisning, sidemandsoplæring eller af vores tværfaglige samarbejdspartnere.

Vi kan tilbyde:

  • En spændende, udfordrende og afvekslende hverdag, hvor du vil få en bred viden indenfor mange forskellige patientkategorier

  • Grundig introduktion samt engagerede og hjælpsomme kollegaer

  • Løbende faglig udvikling og kollegial sparring

Om dig
Vi søger en kollega der er uddannet fysioterapeut og som har interesse i at arbejde på et mindre akuthospital.

Du skal have lyst og evne til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med fokus på at skabe sammenhængende patientforløb med høj faglig kvalitet til gavn for patienterne.

Vi lægger vægt på:

  • At du har lyst til at indgå i en dynamisk gruppe hvor ansvarlighed, faglighed, engagement samt en positiv tilgang er nøgleord

  • At du er fleksibel omkring løsning af fysioterapiens samlede opgaver

  • At du er åben, anerkendende og imødekommende i samarbejdet med patienter, pårørende, kollegaer og øvrige samarbejdspartnere

Ansættelsesforhold
Arbejdstiden ligger hovedsageligt i tidsrummet mandag til torsdag kl. 8:00 – 15:30, fredag kl. 8:00- 15:00. Derudover vil der være vagter i weekenden ca. hver 9. uge og enkelte vagter på helligdage.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse skal, ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.

Hospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være os i hænde senest torsdag d. 1. juli 2022.

Vi holder samtaler løbende.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem.

Spørgsmål?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Ledende terapeut Camilla Schmeltzer på mail: cnie0126@regionh.dk,  tlf. 38 67 18 01 eller til Faglig Koordinerende Fysioterapeut Stine Brendes Mikkelsen på mail SLAS0011@regionh.dk, tlf. 38671808.

Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm
Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk.

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info.

*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

Dela detta jobb

Fysioterapeut til Bornholms Hospital

Region Hovedstaden