halsojobb.se

SVERIGES SPECIALISERADE KARRIÄRSAJTER SEDAN 2004
close
notifications_none

Bevaka sökning

Få jobb till din e-post enligt
dina sökkriterier

*Obligatoriskt fält
*Obligatoriskt fält
 
Jag har tagit del av Halsojobb.ses integritetspolicy/användarvillkor.

Som sygeplejerske i Psykiatrien er det i høj grad dig selv, der er redskabet i den behandling og pleje du giver til patienten. Du skal derfor have empati og være god til at danne relationer, da relationer ofte er nøglen til at nå ind til vores patienter og få et godt behandlingsforløb. Du vil opleve, at du i dit arbejde får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt, og at du hver dag gør en forskel for de patienter, der i en periode ikke kan hjælpe sig selv.

Patientinddragelse og tværfagligt samarbejde

I Psykiatrien lægger vi stor vægt på, at vores patienter altid er inddraget i beslutninger omkring deres behandling. Vi har blandt andet Patientens Team, hvor vi samler de personer, der tilsammen kan give et billede af hele patienten. Det kan være fagpersoner fra Psykiatrien, fra somatikken, fra kommunen, fra patientens familie – og naturligvis patienten selv. I teamet lægger vi sammen en behandlingsplan og sørger for, at alle altid ved, hvad der skal ske i forhold til patienten.

Vi har ansat peermedarbejdere, der flere steder i Psykiatrien arbejder med patienternes personlige recovery. Peermedarbejdere er tidligere patienter, der i dag bruger deres erfaring til at hjælpe andre. Peermedarbejderne indgår på lige fod med de sundhedsfaglige kolleger i behandlingen.

Mange psykiatriske patienter er multisyge. Det vil sige, at de ofte har somatiske sygdomme uden nødvendigvis at vide det, eller uden at de er i stand til at tage sig af det. Derfor lægger vi vægt på et godt samarbejde med somatikken i form af liaison-samarbejde, hvor somatiske læger går stuegang på vores patienter, så vi sikrer, at de får taget hånd om hele deres sygdomsbillede.

Tværfagligt samarbejde kommer dermed til at fylde en del i dit arbejde, og det er vigtigt, at du også her indgår positivt og løsningsorienteret.

Evidensbaseret viden

Arbejdet i Psykiatrien er baseret på evidensbaseret viden, redskaber og metoder. Vi har i Nordjylland udviklet Sygeplejetræet, der illustrerer sammenhænge mellem fundament, værdier og mål samt mangfoldigheden af metoder og redskaber, der anvendes i sygeplejen i en psykiatrisk kontekst. Læs mere om sygeplejetræet

Et speciale med mange muligheder

Psykiatrien i Region Nordjylland består både af Voksen og Børne- & Ungdomspsykiatri. Vi har vidt forskellige patienter, der kræver vidt forskellig behandling. Du kan se de konkrete job, vi har i opslag lige nu.

Er du særligt interesseret i et bestemt område af Psykiatrien, er du meget velkommen til at kontakte os. Måske kan vi sammen finde ud af noget. Vi er meget fleksible og lægger vægt på, at du har mulighed for at få medindflydelse på dit arbejde og dine opgaver. Se mere om vores afsnit og ambulatorier

Som ny sygeplejerske i Psykiatrien får du en grundig introduktion  til Psykiatrien, så du kommer til at trives både fagligt og socialt på din nye arbejdsplads. Dit introduktionsforløb skal sikre, at du bliver klædt fagligt på til at kunne løse dine opgaver og du vil under din introduktion bl.a. blive præsenteret for  de metoder og redskaber, vi bruger. Du bliver tilknyttet det regionale program Godt fra start, der blandt andet betyder, du bliver tilknyttet en mentor og har mulighed for at deltage i et supervisionsforløb.

Du kan læse meget mere om at være sygeplejerske i Psykiatrien her. Du finder også artikler med andre sygeplejersker, der fortæller om deres arbejde.

Er du nysgerrig eller har spørgsmål til et arbejde i Psykiatrien, kan du kontakte:

AC-fuldmægtig Anna Halling Gregersen, anna.g@rn.dk, +45 20 13 84 61

Om Region Nordjylland

Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.

 

 

 

 

Sygeplejerske med blik for det hele menneske søges til Psykiatrien i Region Nordjylland

Ort
Kategorier
Utgår

2022-09-30

Ansök nu

Dela detta jobb