halsojobb.se

SVERIGES SPECIALISERADE KARRIÄRSAJTER SEDAN 2004
close
notifications_none

Bevaka sökning

Få jobb till din e-post enligt
dina sökkriterier

*Obligatoriskt fält
*Obligatoriskt fält
 
Jag har tagit del av Halsojobb.ses integritetspolicy/användarvillkor.

Jordemødre til fødegangen på Bornholms Hospital

Ort
Kategorier
Utgår

2022-06-01

Ansök nu

Jordemødre til fødegangen på Bornholms Hospital

Tag på jordemodereventyr på solskinsøen i Østersøen!

Vi søger jordemødre til Bornholms Hospital til faste stillinger, men hvis du har lyst til at prøve Bornholm af med et vikariat af længere eller kortere varighed, er du også velkommen til at søge. Måske kunne du være fristet af at opleve solskinsøen og vores lille fødegang hen over sommeren.

Vi ønsker gerne, at du kan tiltræde snarest, men snakker os gerne tilrette, så det passer dig.

Vi tilbyder jordemoderstillinger, hvor den gravide og hendes familie er i centrum, og hvor der er tid til at løfte de jordemoderfaglige opgaver før, under og efter fødslen. Vi vægter det gode jordemoderliv højt og prioriterer at give dig indflydelse på eget skema, så dit arbejds- og privatliv kan hænge bedst muligt sammen.

Om os
Vi er en lille gruppe jordemødre og en jordemoderleder til varetagelse af svangre-omsorg, fødsels-og forældreforberedelse og fødselshjælp til ca. 300 fødende om året.

Vores lille fødested omfatter en fødegang med to fødestuer, svangre-ambulatorium, jordemodercenter med fire ugentlige konsultationer.

Fødegangen er fysisk placeret sammen med kirurgisk afdeling, som varetager svangre- og barselsplejen og assisterer til fødslerne.

Vi har en høj faglighed og et kollegialt godt sammenhold og samarbejde i afdelingen. Jordemødrene modtager fast supervision en gang hver anden måned. Som ansat jordemoder på Bornholms Hospital kommer du på ophold på Rigshospitalet 2-3 gange årligt som led i faglig kompetence-træning. Herudover tilbydes alle vores jordemødre ALSO-kursus.

Om dig
Vi ser gerne, at du er:

  • faglig dygtig med gode pædagogiske, empatiske og kommunikative evner

  • god til IT og lærenem i forhold til forskellige systemer, herunder SP

  • god til patientinddragelse og sammenhæng

  • positiv, imødekommende og initiativrig

  • stabil, fleksibel og engageret

  • en god teamspiller, der kan bidrage positivt til arbejdsmiljøet og til vores fælles trivsel i afdelingen.

Kørekort og egen bil er desuden en fordel.

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde et spændende og varierende arbejde, hvor der er fokus på det gode og tætte samarbejde, såvel tværfagligt som tværsektorielt. Vi er en afdeling, der er optaget af at skabe sammenhæng og nærvær igennem hele graviditeten.

Du vil komme til at arbejde på en afdeling med højt fagligt fokus og dygtige, engagerede medarbejdere. Vi er en dynamisk arbejdsplads med en god kollegial kultur. Et fødested, med en engageret personalegruppe. Du vil få en mulighed for at bidrage til uddannelse af dygtige studerende.

Hospitalet har mulighed for at hjælpe med vagtværelse eller lejlighed i den første periode af din ansættelse.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte jordemoderleder Rikke Koefoed Albæk på telefon 38 67 12 61 eller mail rikkekoefoed.albaek@regionh.dk.  

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt i skiftende vagter.

Ansættelsessted er Bornholms Hospital, Ullasvej 8, 3700 Rønne.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse skal, ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV samt dokumentation for relevant erfaring senest den 1. juni 2022.

Vi forventer at holde samtaler løbende. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem.

Læs om Bornholms Hospital på www.bornholmshospital.dk.

Om livet på Bornholm
Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk.

Du kan også læse om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info

*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

Dela detta jobb

Jordemødre til fødegangen på Bornholms Hospital

Region Hovedstaden